29 72 13 36
Shopping basket:0 item(s) USD 0.00
Stiftende generalforsamling

Referat af Stiftende generalforsamling til “Jagttegnslærerforeningen i Danmark”

hos Huntingcenter i Hedensted, Kildeparken 32.  den 31. august 2014 kl. 1400 

Resumé:

Foreningen stiftet, vedtægterne godkendt med rettelser og nedennævnte bestyrelse valgt.

Aage Smedegaard, Guldborg Formand

Søren Bay, Køge Kasserer

Jan Lindberg, Haslev 

Claus Holm Hansen, Odense

Svend Wøjcik-Jonassen, Hjørring

Linda Kolling, Skanderborg

Henrik Grejsen, Greve

Jesper Søgaard Jensen, Karlslunde            1. suppleant

Ole Knudsen, Fredericia                           2. suppleant 

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og sekretær.

Skriv gerne direkte til bestyrelsen med forslag til fremadrettede arbejdsopgaver.

Dagsorden:

  1. Velkomst ved Henrik Grejsen
  2. Indledning ved Jesper Søgaard Jensen
  3. Valg af dirigent
  4. Valg af referent
  5. Valg af 2 stemmetællere
  6. Beslutning om stiftelse af foreningen
  7. Vedtagelse af vedtægter for foreningen
  8. Fastsættelse af kontigent
  9. Valg af formand. Formanden er fremadrettet på valg i lige år.
  10. Valg af kasserer. Kassereren er fremadrettet på valg i ulige år, hvilket betyder, at der er valg til posten næste år
  11. Valg af 3 eller 5 bestyrelsesmedlemmer.                                                                                  Ved mere end 5 kandidater, skriver de stemmeberettigede 5 navne på stemmesedlen. de 2 kandidater der får flest stemmer er valgt for 2 år. Kandidaterne der bliver nummer 3, 4 og 5 er valgt for det første år.
  12. Valg af 1. suppleant og 2. suppleant.                                                                                           Ved mere end end 2 kandidater, skriver de stemmeberettigede 2 navne på stemmesedlen. Kandidaten der modtager flest stemmer er valgt for 2 år. Kandidaten der modtager anden flest stemmer er valgt for 1 år
  13. Valg af 2 revisorer.                                                                                                                    Ved mere end end 2 kandidater, skriver de stemmeberettigede 2 navne på stemmesedlen.
  14. Valg af 2 revisorsuppleanter.                                                                                                      Ved mere end end 2 kandidater, skriver de stemmeberettigede 2 navne på stemmesedlen.
  15. Eventuelt ( forslag til kommende aktiviteter)
  16. Afslutning ved Aage Smedegaard.

1. Velkomst ved Henrik Grejsen.

"God eftermiddag og hjertelig velkommen, mit navn er Henrik Grejsen. Tusind tak til alle for den store interesse der har været for Jagtlæreforeningen i Danmark og tusind tak, at i mødte op til denne Stiftende generalforsamling af 

Jagtlærerforeningen I Danmark

En stor tak, skal lyde til initiativtagerne for deres indsats i starten af arbejdet med indkaldelse til opstartsmøder, Facebook mm. En tak til alle dem der mødte op til initiativgruppens møder, hvor vi nu er nået frem til et resultat, nemlig stiftende generalforsamling af Jagtlæreforeningen i Danmark

Tak til alle de medier, der har været med til at formidle at vi afholder stiftende generalforsamling, tak til DJ for kuglepenne og stemmesedler. Og tak til Østjysk Våbenhandel for lån af disse dejlige lokaler.

Også en stor tak til Aage Smedegård som har sagt ja, til at overtaget initiativet til at viderefører projektet, med at få startet jagtlærerforeningen op.

I kender sikkert alle Aage fra hans indlæg og kommentar på Facebook og hans korrespondance med Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund vedr. opstarten af den nye jagtprøve og de mange fejl der har været i forbindelse med prøverne.

Der har I de sidste mange år været brug for en forening der kan samle jagttegnslærer I hele landet og håndterer og formidle de problemer som vi for det meste står alene med. I har sikkert alle oplevet at stå med et problem eller spørgsmål I forbindelse med jeres undervisning og som man, som enkelt person, ikke kan komme igennem med over for de relevante myndigheder.

Det er her vi håber, at Jagtlærerforeningen kan være med til, at hjælpe med formidling og opfølgning af div. problemer. Vi mener også der er brug for en forening, der kan samle og blåstemple seriøse jagttegnslærere i Danmark, som så til gengæld kan bruge foreningens navn og logo i deres markedsføring af jagttegnskurser.

Jeg vil nu give ordet til Jesper Søgård Jensen, som vil komme med et oplæg om den stiftende generalforsamling".

2. Indledning ved Jesper Søgaard Jensen.

“Det er fantastik at så mange undervisere er mødt op her i dag.

At så mange har valgt at ligge vejen forbi i dag vidner om, at der er grobund for foreningen, samt at foreningen har sin berettigelse.

Foreningens formål er at støtte medlemmerne, i forbindelse med deres udfordringer, med uddannelsen af nye jægere.

Endvidere er det foreningens formål, at medvirke i skabelsen af en relevant og respektabel uddannelse af jægere, for derved at styrke og sikre jagtens omdømme og respekt i Danmark.

Vi vil komme nærmere ind på foreningens formål, når vedtægterne vil blive gennemgået.

Vi finder det væsentligt, at foreningen er til for alle, der er godkendt af naturstyrelsen som jagttegnsunderviser.

Der er undervisere der lever af at lave jagttegnskurser, andre gør det fordi det er hyggeligt, andre igen fordi de brænder for den lokale jagtforening.

Der er weekendkurser med dybt professionelle undervisere, og gode læringsmetoder.

Der er spændende vinterkurser, med yderst kompetente undervisere der lever og ånder for gerningen.

Jeg håber at medlemmer vil respekter og rummer hinanden, og ikke mindst hinandens forskelligheder.

Det er naturligvis væsentligt, at lovkravene til vores undervisning fra Naturstyrelsens side, overholdes i forbindelse med uddannelsen af jagttegnsaspiranter, men det er mit håb, at vi internt i foreningen får et godt samarbejde, og at vi udnytter hinandens forskellige kompetencer og stærke sider, for derved at stå stærk som forening.

Der skal være plads til alle, og det er væsentligt at vi er mange medlemmer i foreningen, således at foreningen bliver en vægtig medspiller, der i fremtiden bliver taget med på råd, og hvis henvendelser ikke kan sides overhørigt.

Naturstyrelsen har i forbindelse med forårets nye jagtprøver, været udfordret på mange områder. Vi håber vores forening vil blive rådført i forbindelse de fremtidige prøver, til gavn for Naturstyrelsen og til gavn for de kommende jægere.

Hvis vi udgør en høj procentdel af landets undervisere, vil vi stå stærkt, og derved få mulighed for indflydelse.

Vi starter med valg af dirigent, foreslået er Anders Andersen”

3. Valg af dirigent
Initiativtagerne foreslog Anders Andersen, som blev valgt uden modkandidat.

 

4. Valg af referent.
      Initiativtagerne foreslog Svend Aage Andersen som blev valgt uden modkandidat

 

5. Valg af to stemmetællere.
      Jørgen Thorup, Rasmus Christensen,

 

6. Beslutning om stiftelse af foreningen.
      Vedtaget uden kommentarer

 

7. Vedtagelse af vedtægter for foreningen.

 

Følgende fandt sted omkring vedtægterne: Vedtægterne blev vist på projektor og Aage Smedegaard rettede vedtægterne undervejs.

 

Paragraf 1.

Der var forskellige indlæg omkring navnet på foreningen. Navnet på lærerne er fra Naturstyrelsen fastlagt til at være jagttegnskursuslærer.

Generalforsamlingen vedtog enstemmigt, at foreningens navn er:

Jagttegnslærerforeningen i Danmark.

Forsamlingen diskuterede hvordan man kan sikre sig, at det kun er jagttegnskursuslærere, der bliver optaget i foreningen.

Det blev lagt op til bestyrelsen hvordan man skal bevise sin uddannelse som jagttegnskursuslærer. 

pkt 2.4

Bestyrelsens ret til at ekskludere et medlem i henhold til vedtægterne, blev også genstand for kommentarer. Man enedes om, at det er nødvendigt at kunne handle, derfor også enighed om denne mulighed.

 

pkt 2.5

Det blev lagt op til bestyrelsen at arbejde med muligheden for, at medlemmer der ikke længere fungerer som jagttegnslærere, fortsat kunne være medlem af foreningen. Ligeledes ønskede man, at bestyrelsen arbejde med, at hjælpere ligeledes kunne være medlem af foreningen.

 

Yderligere blev der diskuteret, hvorvidt man skulle integrere, hvis elever havde meldt sig til et kursus, hvor læreren ikke er jagttegnslærer.

 

Bestyrelsen blev opfordret til at arbejde videre med forslagene.

 

Paragraf 4

I henhold til vedtægteren vil Facebook blive en hemmelig gruppe.

Der blev argumenteret for, at FB skulle kunne tilgås af medhjælperne. Ligeledes blev der påpeget, at ikke alle er på FB.

Den ene gruppe kunne være åben og den anden kunne være lukket.

Der blev fra initiativgruppen motiveret for, at man skulle oprette en profil på FB.

Man enedes om, at bestyrelsen skulle finde en løsning, så der er integration mellem FB, hjemmeside og mail. Ingen må gå glip af vigtig information.

Dagsorden tilføjes valg af formand og kasserer

- Pause -

6.3

Bestyrelsen konstituerer sig selv med en næstformand og sekretær.

Bestyrelse er beslutningsdygtig efter vedtægterne som 3 eller 5 medlemmer

6.7

Tilstræbes tilføjes.

“tilstræbes sammensat ….”

Man behøver ikke at være medlem af nogen forening overhovet for at være medlem.

Jagttegnskursuslærer alene er nok til at søge om optagelse.

8.3

Perioden hvor generalforsamlingen skal afholdes, vurderes af bestyrelse, da der er meget travlhed i maj juni.

Vedtægterne er ensstemmigt vedtaget.

8. Fastsættelse af kontigent.

kr. 300, ensstemmigt vedtaget.

9. Valg af formand.

Forslag:

Aage Smedegaard

Aage præsenterede sig selv. og blev enstemmigt valgt. 

Nøgleord: Samarbejdsvillig, selvkritisk og kæmper for sagen.

10. Valg af kasserer.

Forslag

Søren Bay

Søren præsenterede sig selv, og blev enstemmigt valgt.

11. Valg af 3 eller 5 bestyrelsesmedlemmer.

Der var enighed om at bestyrelsen skulle bestå af 7 medlemmer. Da formand og kasserer er valgt, skulle der vælges 5 bestyrelsesmedlemmer.

Følgende blev foreslået, og de fik et nummer som anført. Derefter præsenterede de sig, og valget blev foretaget med nedennævnte resultat.

Forsamlingen blev enige om, at nummer 6 og 7 vælges som suppleanter.

 

Forslag: Antal stemmer Valgt for / år

1. Jan Lindberg, Haslev , 40 Best. 1 år

2. Ole Knudsen, Fredericia, 25 2. Suppl. 1 år

3. Claus Holm Hansen, Odense 42 Best. 1 år

4. Svend Wøjcik-Jonassen, Hjørring 37 Best. 1 år

5. Linda Kolling, Skanderborg 49 Best. 2 år

6. Lars Juhl Poulsen, Odense 21 ej valgt

7. Jesper Søgaard Jensen, Karlslunde 34 1. suppl. 2 år

8. Henrik Grejsen, Greve 48 Best. 2 år

Der blev afgivet 6 blanke og 4 ugyldige stemmer.

12. valg af 1. og 2. suppleant

1. Jesper Søgaard Jensen, Karlslunde -valgt for 2 år

2. Ole Knudsen, Fredericia, - valgt for 1 år

13. Valg af 2 revisorer.

Frands Frandsen

Peter Hammershøj

foreslået og valgt

14. Valg af 2 revisorsuppleanter.

Rasmus Mazanti

Svend Aage Andersen

Foreslået og valgt

15. Eventuelt

Som tidligere omtalt, skal der sikres, at informationerne ikke alene tilgår via FB.

Se på undervisningsmateriale

Skriv gerne direkte til foreningen med forslag til arbejdsopgaver.

16. Afslutning ved Aage Smedegaard 

"Dagens møde er ved at være slut.

Jeg har med sikkerhed talt og skrevet med 182 jagttegnsundervisere, hvor af de 177 har været interesseret.

Det vil altså sige, at 97 procent af de undervisere jeg har været i kontakt med, er interesseret i at få sendt referat og vedtægter. Jeg vil efter mødet få godkendt referatet hos bestyrelsen, og derefter sende referat og vedtægter til de 177 interesserede undervisere.

Jeg er her under foreningen fødsel blevet opmærksom på, at det er et tidskrævende projekt at danne en forening, og jeg håber at medlemmerne vil have tålmodighed med den valgte bestyrelse, i hvert fald i opstartsfasen.

Foreningen drives alene af frivillighedens vej. Det er væsentligt at vi hver med vore kompetencer, byder ind med arbejdskraft, på de områder vi er stærke.

Vi bærer som undervisere kimen til jagtens fremtid.

Foreningen har sin berettigelse, og jeg håber, at vi vil få så megen anerkendelse og accept, så der er grundlag for at søge midler i eksempelvis friluftsrådet, via jagttegnsmidler og ved hjælp af fonde, til hjælp, til driften af foreningen.

For dem af jer der ikke ved det, skal jeg gøre opmærksom på, at jeg i forbindelse med dette forårs udfordringer i jagtprøverne, har fået aktindsigt, og jeg bede jer om at kontakte mig, hvis der er spørgsmål til prøverne, i ønsker jeg skal være særlig opmærksom på i forbindelse med min aktindsigt.

Naturstyrelsen har oplyst mig om, at der på nuværende tidspunkt er ca. 560 godkendte undervisere i Danmark. En del af disse er ikke aktive, men jeg håber at vi vil få kontakt med så mange som mulige, og jeg vil bede jer alle, når i går her fra i dag, om at gå hjem i lokalområdet, og i jeres netværk, og opfordre de undervisere i kender, til at indmelde sig i foreningen.

Jeg håber at alle i selskabet vil bakke op om den nye forening. Jeg håber i vil køre her fra med en god oplevelse.

Hvis nogen har lyst til at betale kontingent i dag er det muligt. Husk alle inden i går at tjekke om kontaktoplysningerne i medlemskartoteket er rigtige, og husk at anføre jeres privatadresse på listerne, hvis ikke de allerede står der.

Tak for i dag"

31.08.2014

Svend Aage Andersen

Referent