29 72 13 36
Shopping basket:0 item(s) USD 0.00
Generalforsamling'17

Generalforsamling Jagttegnslærerforeningen 17.06.17

1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Svend Wøjcik-Jonasson fra bestyrelsen – han blev valgt. Efter at have konstateret at generalforsamlingen var lovligt indvarslet gav Svend ordet til foreningens formand

2. Aflæggelse af årsberetning ved formand Aage Smedegaard:
Her vil jeg komme med en lille beretning om hvad der er sket i foreningen siden d.18. juni sidst år hvor vi var samlet til generalforsamling på Valdemarslot.

Jagtprøve
Forårets jagtprøver 2016 gav anledning til stor frustration blandt undervisere og aspiranter. Jagttegnslærerforeningen søgte aktindsigt og det viste sig desværre at der var hold i kritikken af prøverne.

Jan Eriksen
Jagttegnslærerforeningen rettede henvendelse til vildtforvaltningsrådet formand, som bad om at få tilsendt 3 eksempler på uheldige spørgsmål.

Svana
Svana gik efterfølgende så langt som at sige at spørgsmålene var uheldige, men ville desværre ikke give aspiranterne medholds i at spørgsmålene var forkerte.  Der var ikke bare tale om 3, men 10 yderst kritisable spørgsmål.

Esben Lunde Larsen
Jagttegnslærerforeningen Skrev til miljøudvalget og ministeren, men det førte desværre ikke til at aspiranterne fik medhold i deres klager. Vi kan dog glæde os over at en aktindsigt i efterårets prøver viste at Svana havde lyttet til foreningen. Kun et enkelt af de 10 ”uheldige” spørgsmål var ikke blevet ændret.

Vildtsygdomme
I efteråret 2016 afholdte foreningen efteruddannelse øst og vest. Der var god tilslutning til arrangementerne, hvor hovedindholdet handlede om vildtsygdomme og håndtering af vildt. Endvidere blev ændringerne i lovgivningen præciseret.

Tag på skydetårn
I forbindelse med efterårets hørringsfasen til bek.om udsætning af vildt jagtmåder og jagtredskaber havde jagttegnslærerforeningen gjort opmærksom på at det ikke stod anført, hvor fra udhænget på taget skulle måles. Det blev hørt og det blev præciseret at der blev målt fra gulvarealet.

Harraldsgade
På baggrund af forårets jagtprøver 2016 blev jagttegnslærerforeningen indbudt til dialog møde med svana D. 31 januar 2017. På mødet deltog Kontorchef Mikkel Friberg, jurist Nina Herskind og Søren Egelund. Fra foreningen deltog Svend Wøjcik Jonasson, Jesper Søgaard og jeg selv. Der var en god dialog og meninger blev luftet. Det blev slået fast at foreningen fortsat ikke får mulighed for at kvalitetssikre prøverne. Endvidere blev det slået fast at obligatoriske undervisning på skydebanen kræver en uddannet jagttegnsunderviser. En interessant udmelding da vi 3 uger for inden, telefonisk havde fået oplyst at det var tilladt at bruge flugtskydningsinstruktører. Jagttegnslærerforeningen redegjorde for, at de retningslinjer der står i vejledningen omkring prøveskydning i den praktiske del, ikke er mulig at udfører med de godkendelser der ligger på skydebanerne i dag. Dette blev taget til efterretning af styrelsen.

Jagthytte Sønder Omme
I februar var bestyrelsen samlet til det årlige 2 dages møde. Vi kunne glæde os over at låne en smuk jagthytte i Sønder Omme. Kommende arbejdsopgaver og efteruddannelse blev drøftet. Vi fik gennemgået medlemskartoteket, og medlemmer der ikke havde betalt blev kontaktet.

FB
FB Har igen i det forgangen år vist sig som et godt redskab til kommunikation i foreningen. Det har dog været nødvendigt at understrege at det er væsentligt at opslag skal være rettet mod jagttegnsundervisere og deres virke.

Fåborg
D.10 maj 2017 var foreningen indbudt til møde med Miljøstyrelsen, herunder også 4 vildtkonsulenter, samt udbyderne af undervisningsmaterialerne. Fra foreningen deltog Svend og Jeg. Vejledningen til skriftlig jagtprøve og jagttegnsundervisning blev gennemgået. Eksempler på nye prøvespørgsmål blev fremlagt og drøftet. Det blev besluttet at deadline for alle parter vedrørende lovændringer m.v. og ændringer i nævnte vejledning er 1 juni, dvs. at ændringer efter denne dato ikke medtages i den kommende prøvesæson. Alt i alt et positivt møde med udvekslinger af erfaringer og holdninger.

Forårets jagtprøver er nu godt i gang, vi har en formodning om at kvaliteten svare til sidste efterår, og kan glæde os over at der formodentligt ikke er ændret væsentligt i spørgsmålene til jagtprøven. Vi arbejder i bestyrelsen videre på at sætte vores aftryk og få indflydelse. Det er vores klare fornemmelse at vore gode argumenter og seriøsitet, betyder at der bliver lyttet når vi taler.

Vi glæder os til det kommende års udfordringer med disse ord vil jeg slutte årets beretning.

3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab ved Kim Jørgensen
Regnskab gennemgået

4. Indkomne forslag
Bestyrelsen foreslår vedtægtsændringer.
Disse blev gennemgået og vedtaget uden bemærkninger. De reviderede vedtægter vedhæftes.

5. Fastlæggelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslår en forhøjelse på 100,- Primært for at opnå balance i vores indtægter og udgifter – de fremmødte medlemmer vedtog kontingentforhøjelsen.

6. Valg af kasserer. Kim Jørgensen – blev genvalgt

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg er Svend Wøjcik- Jonasson og Claus Holm Hansen – begge blev genvalgt
Desuden blev Esben Schæffer indvalgt i bestyrelsen.

8. Valg af suppleant Per Evan Petersen.
Pavia Haaber Jakobsen blev valgt som ny suppleant for en periode på to år.

9. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter
Revisorerne Frands Frandsen og Søren Bay Pedersen modtog begge genvalg.
Som revisorsuppleanter blev valgt Kim Toft Hansen og Michael Frandsen.

10. Eventuelt
Der blev vist det nye tøj, som der bliver mulighed for at købe med foreningens logo. Der bliver lavet opslag på Facebook og udsendt nyhedsbrev herom.

 Referat: Linda Kolling